I dag er den danske partner, Martin Kierstein, enemandsejer af Think Photography, og virksomheden har udviklet sig fra klassiske fotograf ydelser til privatpersoner til udelukkende at være business to business. Det naturlige skift i forretningsmodellen har medført organisk vækst og budt på diverse, men glædelige, udvidelser af lokaler; først fra mindre lokaler på Frederiksgade, til et tidligere missionshus på Reventlowsvej, og nu til det største packshotstudie på Fyn.
Selvsagt har væksten også betydet en udvidelse af medarbejderstaben, og eftersom Kierstein er selvlært fotograf, begyndte han allerede tilbage i 2012 at lære sin viden fra sig til nyklækkede elever i fotograffaget. I dag består vores team både af fotografelever, fotografassistenter og en kommunikationsmedarbejder.